UDJSS er en pastiche over en historisk, keramisk beholder, og en række skulpturgjorte udklip om keramik i arkæologien. Kanden er også vendt på hovedet, og på den måde pålagt en ny funktion – skammelfunktionen.
Tings betydning, bestemmes af, hvad vi bruger tingene til. En beholder kan optræde som historisk artefakt, imens den optræder helt anderledes, hvis man sætter blomster i. Eller vender den på hovedet, som i dette tilfælde. Sådan en betydningsændring betyder, at verden – eller en meget lille del af den – nu optræder på en ny måde.
UDJSS er på den måde et forsøg på at tænke funktion og værdi – eller brugs-, bytte- og nyhedsværdi – så forvirret som muligt.
Opmodelleret porcelæn med glasur (model: 71P 71), udklip i epoxy fra Corpus of Prehistoric Pottery and Palettes (1917) og The Arts & Crafts of Ancient Egypt (1909) af Sir W.M. Flinders Petrie
Foto: Ole Akhøj